Klik på "læs mere" for at se beskrivelse af foreningen
Beskrivelse af foreningen
Vi er en lokal jagtforening, stiftet i 1942, under Danmarks Jægerforbund.
Foreningens målsætning var fra starten, ikke at være blandt de største for enhver pris, men i stedet satse på godt kammeratskab, mange sociale og jagtmæssige aktiviteter, gerne åbne for alle jægere og på sigt at få et godt klubhus, ligeledes ville vi gerne være med til at præge foreningslivet, og aktivitets- og informationsniveauet i vort lokalsamfund, specielt omkring natur, naturpleje, jagt og jægere.
Vi tæller i dag ca. 200 aktive medlemmer og har til huse i en skøn gammel nedlagt ejendom, meget smukt og centralt beliggende i udkanten af skoven i gammel Rønbjerg, så drømmen om eget klubhus er opfyldt, specielt efter at vi har fået renoveret ejendommen genem de seneste 5 år og har opnået et resultat som vi er meget stolte af.
Vi er omgivet af skønne rekreative områder med skov, hede, mose og vandhuller, en utrolig dejlig natur lige udenfor huset.
Området bruges jævnligt af de lokale institutioner, ligesom vi også ved flere lejligheder har haft "åbent hus" og fortalt om jagt & jægere.
Vi holder hver anden tirsdag i vinterhalvåret klubaften i vores klubhus, med jagtfilm, knivfremstilling og våbenvedligeholdelse, ligeledes er der faste ugentlige aktiviteter på såvel Hem skydebane som flugtskydning i Brodal i de ”jagtfri” måneder. Foreningen har ligeledes nogle meget arrangerede hornblæserer som mødes vinteren igennem under næstformandens kyndige ledelse.
Alt i alt, er vort mål med "vor egen jagtforening" blevet indfriet til fulde, ligesom vi til stadighed udvikler os, både tilbuds- og medlemsmæssigt, men vi har stadig plads til dig!
Hvis du er intereseret i at vide mere om foreningen, er du meget velkommen til at møde op, til såvel en af vore jagter som en foreningsaften, ønsker du medlemskab, kan du på hjemmesiden under faneblader artikler, klikke på medlemsoplysninger nye medlemmer og se yderlig oplysninger.
På vegne af Estvad- Rønbjerg Jagtforening
Jan B. Rasmussen
Formand